}

mandag til fredag: 08.00 - 14.00

info@hoejskolenmors.dk

Kunsthåndværk Kurveflet i pil

25. april – 1. maj 2027

Uge 17

Kursusleder: Maja Ingemann Nielsen

Velkommen til Kurveflet i pil på Højskolen Mors!

Er du klar til at flette dine egne kurve i pil?

Vær med til en hel uge i fordybelse med kreative, praktiske processer. Lær dig et ældgammelt håndværk og flet smukke og funktionelle kurve i pil.  

Svampekurv, picnickurv, strikkekurv, vasketøjskurv, interiør-kurv. Kurve i alskens størrelser, farver og former. Du lærer at flette en rund stjernebund, sætte stager i og flere forskellige slags sideflet og en solid flad kant. Du vælger om der skal hank på kurven eller ikke, måske en læderstrop eller et gren-håndtag. I ugens løb lærer du grundlæggende teknikker i pileflet og får introduktion til dyrkning og høst samt inspiration til andre naturmaterialer, der også kan bruges.

Tid til fordybelse med pileflet

På kurset lærer du i første omgang at flette en klassisk rund kurv med hank, men der er masser af muligheder for variation i både design og størrelse.

Hver dag introduceres nye teknikker og metoder, som vi arbejder med i gruppen. Undervisningen vil veksle mellem fælles instruktion og individuel vejledning og feedback. En hel uge hvor du kan fordybe dig, lære nye færdigheder og indgå i et inspirerende og kreativt miljø. Du kan være med uanset erfaring.

Pil – et bæredygtigt materiale

Materialerne: Pil er et fantastisk og bæredygtigt materiale, der vokser hurtigt og giver os lange, stærke og smidige vidjer. For kurvefletteren er pil en ressourcer, der år efter år giver os mulighed for at skabe smukke ting. Pil kan holde i mange år eller, når det er tid, blive en del af naturen igen.
At forarbejde naturens materialer med simpelt værktøj er noget, mennesker har gjort i generation efter generation. Vil du lære et gammelt håndværk og føre traditionen videre?

Programmet er lige på trapperne!

PRISER:

Dagskursist  4500,-
Dobbeltværelse  5500,-
Dobbeltværelse m. bad/toilet  6000,-
Eneværelse  6000,-
Eneværelse m. bad/toilet  6500,-

Når du tilmelder dig skal du betale 500 kr. i depositum. Kursusprisen opkræves ca. 8 uger før kursusstart. 
Se betalingspolitik og praktiske informationer nederst på siden. 

Har du spørgsmål til din tilmelding, kan du altid kontakte os på: +45 88 77 97 20.

TRANSPORT TIL HØJSKOLEN

Kommer du med offentlig transport? Vi henter dig på Snedsted – eller Nykøbing Mors station uden ekstra beregning. Har du egen bil, er der nem parkering ved skolen.

Keramik kursus på Højskolen Mors – Lær drejning, kurinuki, begitning og rakubrænding, for nybegyndere og øvede
Keramik kursus på Højskolen Mors – Lær drejning, kurinuki, begitning og rakubrænding, for nybegyndere og øvede
Keramik kursus på Højskolen Mors – Lær drejning, kurinuki, begitning og rakubrænding, for nybegyndere og øvede
Maja Ingemann Nielsen

Maja Ingemann Nielsen

Underviser i pileflet

Maja er en passioneret kurvefletter og friluftsmenneske, der til daglig underviser på Højskolen Mors. Hun elsker håndværket og glæden ved at skabe smukke, funktionelle kurve med naturens egne materialer.

“Jeg elsker at flette kurve i pil, fordi det giver mulighed for at skabe funktionelle og smukke genstande udelukkende med naturens materialer, simple værktøj og mine egne hænder.

Jeg glæder mig til at dele min passion for kurveflet med dig!”

Både øvede og nybegyndere i kurveflet er velkomne! 

Højskolen Mors • Salgerhøjvej 36 • 7900 Nykøbing Mors 

Mail: info@hoejskolenmors.dk 

Tel. +45 88 77 97 20

cvr. nr. 40073507 • Reg. 9133 Kontonr. 0002000693 • EAN:5790002725647

©Hoejskolenmors.dk | Web design: RADESIGN