Derfor skal du vælge verdensmusik og kucheza
Vælger du verdensmusik, kommer du en tur rundt i verden hver uge. Vi skal rundt om kloden og dykke ned i eksotiske rytmer, sange og musiktraditioner.
Vi skal mærke pulsen fra Brasilien. Vi skal spille livsbekræftende dansemusik fra Cuba og vi skal udforske intensiteten fra klezmer- og balkanmusikken. Alle landes folkemusik har en historie og en tradition, som bærer folkets selvforståelse. Derfor kommer vi også ind på kulturelle aspekter af musikken. Det er et fag hvor glæden ved musikken er det bærende.
I faget verdensmusik er der udfordringer og plads til alle uanset hvor meget man har spillet musik før. Så tag med på tur rundt i verden med musikken en gang om ugen. Det er musik der giver umiddelbar livsglæde, det er med andre ord et fag man bliver glad i låget af!
Kombiner med Musik, Musikproduktion, Stemmetræning eller Musikteori
Er du helt tosset med musik? På Højskolen Mors kan du dykke seriøst ned i musikkens verden med musik på skemaet hver evigt eneste dag. Vælg Musik eller Musikproduktion som hovedfag og suppler med de andre musik-sidefag, der kan vælges på Højskolen Mors: Musikteori, og stemmetræning.
Mail: info@hoejskolenmors.dk
Tel. +45 88 77 97 20
cvr. nr. 40073507 • Reg. 9133 Kontonr. 0002000693 • EAN:5790002725647
©Hoejskolenmors.dk | Web design: RADESIGN